Henrik Egede, direktør i APPLiA, skriver om hvad skal der holdes øje med i det kommende år.
Net zero home
Hvidevarer og forbrugerelektronik er begyndt på en rejse mod det energineutrale hjem, »net zero home«. Et hjem, der producerer lige så meget energi, som det forbruger. En vision, der minder om John F. Kennedys »en mand på Månen«, men som over en årrække skal realiseres her på jorden. Apparater kan drives af eksterne energikilder, for eksempel solceller, eller af lagret energi fra andre apparater. Der er attraktive besparelser for både producent og forbruger, hvis dette gøres rigtigt.
Vask uden vand
»Jeg kan ikke forestille mig en verden uden vaskemaskiner. Men jeg kan godt forestille mig vaskemaskiner, der ikke bruger vand,« siger APPLiA Europes formand, Hakan Bulgurlu. Hvor meget vand behøver vi til vask og opvask? Producenter lancerede i 2022 vandbesparende vaskemaskiner med korte programmer og maskinel dosering af vaskemidler. AEG, den tyske producent, lancerede et dampprogram til det ikke alt for snavsede tøj, der sparer 96 procent af vandet. Hvad angår opvasken: Opvask i maskine sparer 11 gange så meget vand som opvask i hånden…
Køl-frys: Bedre isolering
Køleskabe er som mennesker: De bliver ikke kønnere med årene. Køleskabe holder i gennemsnit 15 år hos forbrugeren. De bliver bare ikke mere energieffektive med tiden. Der er energitab, især ved listerne i døren og isoleringen i køleskabets sider. Kan der gøres noget? I 2022 var flere producenter fremme med nye teknologier for isolering, for eksempel tyske Liebherr, der har taget patent på at isolere med knust lavasten. Der er også andre løsninger. Lavere energiforbrug kommer med bonus: Tyndere isolering giver mere plads i køleskabet eller fryseren.
Retten til rette reparation
Forbrugeren har ret til reparation af hvidevarer og elektronik. Producenter er via lov forpligtet til at levere reservedele mange år, efter at sidste model er sat på markedet. Udfordringen er prisen. En dansk undersøgelse i 2022 viser, at forbrugerne kvier sig ved en reparation, der koster mere end 1.000 kroner. Vi skal have gjort reparation »great again« som i Sverige med skattefradrag og flere unge uddannet som montører. Retten skal gælde »retten til rette reparation «, så forbrugerne kan være trygge ved og få garanti på det reparerede produkt.
Byt trygt
Danske kommuner er fra 2023 forpligtet til at oprette byttehjørner på genbrugspladsen. Så fint. Vi skal passe på kloden og have længere produktlevetid på alt, lige fra peruhuer og striksokker til møbler og isenkram. Genbrug sparer jomfruelige ressourcer. For hvidevarer og elektronik gælder, at produkterne er omfattet af producentansvar. Byttehjørnerne må indrettes efter dette og skal ikke være en farlig gråzone, hvor defekte produkter sælges videre og stikker ild til den stråtækte. Genbrug skal være trygt, ikke gambling.
Læs også....
2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.
I vores accelererende samfund er nærvær blevet en mangelvare, og netop nærvær er fundamentet for – især børns – trivsel. Witt har valgt at investere i det danske firma ’by KlipKlap’, som skaber møbler, der stimulerer børns motoriske udvikling og samtidig indbyder til leg og samvær mellem børn og forældre. Digitale distraktioner, forhastet tempo og […]
Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.
"Jeg er målløs! Trods over 30 år i elektronik- og hvidevarebranchen har jeg aldrig oplevet noget, der tilnærmelsesvis matcher vores rekordåbning af POWER i Ishøj."
Thomas Zeihlund, tidligere Too Good To Go, er ny CEO i Whiteaway Group. Han skal tage koncernens vækst "til næste niveau".
Produktet skal holde længe - og så må det godt spare energi. Forbrugerne prioriterer dette - og vil have en at tale personligt med ved køb.
De fleste kender i dag til smart-funktionalitet - og de færreste er villige til at betale ekstra for det.
Trods inflation, energikrise og rekordlav forbrugertillid er både Elgiganten og Power klar til at åbne nye butikker.
Electrolux meddeler nu, at "Ruslands invasion af Ukraine har gjort det umuligt for selskabet at fortsætte sin forretning i landet".
I andet kvartal af 2022 øgede Nilfisk omsætningen, og sidst i kvartalet var ordreindgangen den højeste nogensinde.