9. december 2022  |   Branchenyt  |   Marked

Black Friday blev ikke så sort endda

Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.

Marked
9. december 2022  |   af Søren Bang Hansen

Når både priserne, renterne og forbrugernes usikkerhed stiger, så falder salget af forbrugsgoder. Det lyder som en mørk naturlov, men det samlede billede har lyse nuancer.
Ifølge Danske Bank, som har opgjort kortforbruget hos en million danskere, blev forbruget Black Friday knap 5 procent lavere end i 2021.
Men for det første var 2021 ikke noget ringe år, sådan sagt på jysk.
For det andet har den sorte fredag udvidet sig, så den nu strækker sig over flere dage – ja faktisk uger.

Tyvstart
Power-kæden tyvstartede Black Friday allerede 11. november med åbningen af Power Ishøj, hvor der på en enkelt dag blev omsat for 36 mio. kroner. Siden satte kæden drypvist slagtilbud til salg både på webshoppen og i butikkerne i den såkaldte “Black Week”. Resultatet blev den bedste november i kædens historie – og en tocifret vækst i forhold til sidste år, som ellers var et rekordår.

– Vi har aldrig oplevet, at der har været så stor – og så tidlig – interesse for Black Friday, som der har været i år. Det overgår alt, hvad vi tidligere har set, siger Jesper Boysen, der er direktør i Power.
Han tilføjer, at kunderne i år er gået efter andre produkter end tidligere år.

– Vi oplever meget stor interesse for tørretumblere og vaskemaskiner i den mest energirigtige klasse, altså A+++. Danskerne tænker energirigtigt som aldrig før. Der er også stor efterspørgsel efter mobiltelefoner i mellemprisklassen. Airfryers er også et hit. Og så har vi haft en 100 % fremgang i de små pakker, der lige passer under juletræet – som fx høretelefoner, siger Jesper Boysen.

Tro på fremtiden
Også hos Whiteaway Group ser man lyst på Black Friday.

– På tværs af vores markeder er Black Friday stadig med afstand vores største salgsdag på året. Både online og i vores fysiske Skousen-butikker, hvor alle medarbejdere endnu engang har ydet en flot indsats og leveret fantastisk service til vores kunder, siger Thomas Zeihlund, CEO for Whiteaway Group.

Synet på fremtiden er også alt andet end sort i sort:

– De udfordrende markedsforhold, med mere konservative forbrugsmønstre og højere grad af erstatningskøb, gør det vanskeligt at spå om udviklingen i de kommende måneder. Vores forventning er dog, at salget af SDA-produkter (Small Domestic Appliances) vil stige hen mod julesalget, og at MDA-salget (Major Domestic Appliances) vil fastholde niveauet.
Vi er ambitiøse og vil fortsætte med at udvikle vores forretning, hvilket naturligt vil kræve fokus og hårdt arbejde – vi er klar, siger Thomas Zeihlund.

– Black Friday er med afstand vores største salgsdag på året, siger Thomas Zeihlund, CEO for Whiteaway Group.
black friday | black week | retail
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
2022 – bedre end 2020!
2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.

Forbrugerne: holdbarhed vigtigst
Produktet skal holde længe - og så må det godt spare energi. Forbrugerne prioriterer dette - og vil have en at tale personligt med ved køb.

“Smart” er folkeeje
De fleste kender i dag til smart-funktionalitet - og de færreste er villige til at betale ekstra for det.

Nilfisk fastholder vækst
I andet kvartal af 2022 øgede Nilfisk omsætningen, og sidst i kvartalet var ordreindgangen den højeste nogensinde.

IFA igen
Ready, steady, show! Efter to års pause er IFA tilbage igen.

BSH melder vækst over hele linjen
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.

Markedet har lagt sig – og dog…
Afsætningen af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparter har i første kvartal af 2022 igen lagt sig på et mere normalt niveau i forhold til rekordåret 2021.

Witt runder en milliard i omsætning
Succeshistorien fra Herning fortsætter med nyt rekordregnskab og massive investeringer i flere medarbejdere, nyt værksted, testcenter – og en kuppelformet gourmet-restaurant!

At flashe rengøringen
Rent skal der være. Men også rengøring har sine trends og sine modeluner.

Dome & Domæne
Innovation? Det er der da ikke meget af inden for hvidevarebranchen ...?

Acceleration
For nylig hørte jeg en forsker sige, at vi nu lever i "accelerationssamfundet".