For nylig hørte jeg en forsker sige, at vi nu lever i “accelerationssamfundet”.
For nylig hørte jeg en forsker sige, at vi nu lever i “accelerationssamfundet”. Et stort begreb – og jeg blev med det samme skeptisk. Hvad er det, der accelererer – og hvor meget?
Accelererer fx forbrugernes forbrug af hvidevarer og elektronik? Hvordan er det gået de sidste ti år? Er afsætningen accelereret uden for kontrol? Er det sandt, som det nogen gange påstås, vi lever i et samfund, hvor hvidevarer er blevet “køb-og smid væk”?
Konklusionen på afsætningen i perioden 2011-2021 er, at der har været en naturlig, relativt rolig vækst i styksalget. Forbrugerne har i en god økonomisk periode investeret mere i køkkenet og mere i hjemmet. Der er, ofte, investeret i dyrere og bedre produkter. Væksten er ujævnt fordelt på produktgrupper.
Topscorere er indbygningsprodukter – ovne og kogesektioner med vækstrater i styksalget på hhv. 110% og 92%. Tørretumblere ligger i en vækst på 62%, mens opvaskemaskiner ligger i 48%. Her er nok tale om, at produkterne ikke har været udbredt i alle hjem – men nu er ved at være det.
Køl- og kølfryseskabe har en relativ begrænset vækst på 15% i perioden. De altid meget omtalte vaskemaskiner, som ifølge den offentlige debat er blevet et “køb og smid væk produkt”, har en beskeden vækst på 16% over de ti år.
Jeg tror, væksten har naturlige årsager. Forbrugerne har måske tidligere investeret afventende og konservativt i hjemmets komfort. Med et livligt boligmarked, høje friværdier og den megen hjemmetid i forbindelse med pandemien, er det for mange blevet tid at investere i komfort. Måske har hjemmene nu to støvsugere i stedet for en eller flere kaffemaskiner? Måske er det blevet tid til at bage eget brød? Vi ser, at røremaskiner har tredoblet salget. Her har været produkter og innovation, forbrugerne har taget til sig.
Accelerationssamfund? Tjabumbum, ikke rigtig. For mig en logisk og forklarlig vækst på baggrund af det, der er sket i samfundet i ti-året. Det store flertal af forbrugere er fortsat snusfornuftige, når det gælder hvidevarer og elektronik.
Hent APPLiAs tal for de ti års styksalg her.
Læs også....
2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.
Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.
Produktet skal holde længe - og så må det godt spare energi. Forbrugerne prioriterer dette - og vil have en at tale personligt med ved køb.
De fleste kender i dag til smart-funktionalitet - og de færreste er villige til at betale ekstra for det.
I andet kvartal af 2022 øgede Nilfisk omsætningen, og sidst i kvartalet var ordreindgangen den højeste nogensinde.
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.
Afsætningen af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparter har i første kvartal af 2022 igen lagt sig på et mere normalt niveau i forhold til rekordåret 2021.
Succeshistorien fra Herning fortsætter med nyt rekordregnskab og massive investeringer i flere medarbejdere, nyt værksted, testcenter – og en kuppelformet gourmet-restaurant!